Med støtte fra Nordea-fonden arbejder 10 kommuner for at gøre det let og trygt for borgere at blive en del af idrættens fællesskaber.
Sådan arbejder vi i praksis
Trygt i gang er både et fælles projekt og et lokalt projekt. Alle 10 kommuner arbejder ud fra den samme overordnede ramme, men indsatserne tilpasses lokale behov.
Trygt i gang skal både skabe konkret forandring for borgere her og nu og ny viden, som kan bruges i kommuner og foreninger i hele landet. Derfor er systematisk evaluering og dokumentation en central del af projektet.
Bliv klogere på visionen bag Trygt i gang – et fælles projekt, hvor vi bygger bro fra sundhedsforløb til et aktivt hverdagsliv, så flere kan holde fast i de gode vaner og blive en del af fællesskabet.